Webinar

Konkurrenceret til morgenkaffen: Foreign Subsidies Regulation (FSR) - Et praktisk overblik i dansk perspektiv

Sæt kryds i kalenderen torsdag den 16. maj, når vi inviterer til webinar om Foreign Subsidies Regulation (FSR) med en praktisk vinkel i et dansk perspektiv. Webinaret er en del af vores konkurrenceretlige webinarserie, hvor vi denne gang zoomer ind på et af vores andre specialer, nemlig statsstøtte og nærmere bestemt udenlandske subsidier.

EU - kommissionen - bygning

Siden FSR-regimet trådte i kraft sidste år, har Europa-Kommissionen nu indledt flere undersøgelser efter reglerne. I februar blev den første undersøgelse igangsat - og den førte til, at en tilbudsgiver trak sig fra det udbud, sagen handlede om. Reglerne kan altså få store konsekvenser.

Det afføder derfor praktiske spørgsmål om, hvordan man i praksis håndterer FSR-problemstillinger i både transaktions- og udbudssammenhæng. Da regimet er nyt, kræves typisk en del forarbejde, og det kan derfor godt betale sig at være godt forberedt på reglerne, hvis man er omfattet af dem..

Til at besvare disse spørgsmål - og mere til - vil partner Bart Creve og partner Sonny Gaarslev fra Kromann Reumerts specialegruppe for konkurrenceret og statsstøtte afholde dette webinar.

Webinaret er del af vores konkurrenceretlige webinarserie: Konkurrenceret til morgenkaffen. På en time serverer vi juridisk og praktisk viden, mens du nyder din morgenkaffe.

Efter webinaret vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Bart og Sonny via chatfunktionen. Deltagerne vil ikke kunne se hinandens spørgsmål.

På webinaret vil vi komme omkring følgende:

FSR-regimet generelt

  • Hvornår er der tale om udenlandske subsidier?
  • Hvordan er begrebet afgrænset?
  • Eksempler på, hvad der kan kvalificeres som subsidier.

Hvilke typer af anmeldelser kræves?

  • Særligt om sondringen mellem transaktions- og udbudsprocesser.

Hvordan forbereder man sig?

  • Hvordan "mapper" man, hvilke cash-flows, der kan udgøre subsidier efter reglerne?
  • Hvilke data bør man indsamle for at kunne leve op til reglerne?
  • Hvilken information skal indgå afhængigt af anmeldelsestypen?

Kommissionens undersøgelsesbeføjelser

  • Hvilke beføjelser har Kommissionen?
  • Kort om de tre igangværende undersøgelsessager og de konsekvenser, som der kan komme på tale.
Oplægsholdere

 

Juridiske specialer
Dato og tidspunkt
16. maj 2024 09.00 - 10.00
Sted
Online
Tilmelding
Benyt venligst tilmeldningsknappen nederst på siden
Praktisk information
Vi afholder webinaret via Microsoft Teams. Du modtager link til webinaret en time før vi går live.

Kontakt

Trine Ast
Eventkonsulent (København)
Dir. +45 38 77 11 38
Mob. +45 61 63 54 74