'Månedens afgørelse': Hovedårsagslæren og ansvarsfordelingen ved mangelfulde materialer
Voldgiftsretten tog i denne "Månedens afgørelse" (TBB 2021.571) stilling til hvem af de involverede parter, der var ansvarlig i en sag om mangelfulde gulve. Podcasten er relevant for både entreprenører, bygherrer og leverandører og er en god illustration på både ansvarsfordelingen ved mangelfulde materialer og hovedårsagslæren i sager om entrepriseretlige mangler.
Advokat Line Havndrup og advokatfuldmægtig Jacob Fuglbjerg, som begge er en del af Kromann Reumerts specialiserede entrepriseteam, guider dig i denne podcast igennem 'Månedens afgørelse' for juni 2021.
I sagen tog voldgiftsretten stilling til, om nylagte trægulve var mangelfulde, samt hvem af de involverede parter, der var ansvarlig for manglerne. Med udgangspunkt i afgørelsen belyser Line og Jacob både betydningen af hovedårsagslæren i entrepriseretlige mangelsager, og hvordan ansvaret for materialemangler i den konkrete sag blev fordelt mellem sagens parter.