6 gode grunde til at holde af AI-forordningen

EU's institutioner har indgået en politisk aftale om en samlet regulering af kunstig intelligens i EU. Den hedder AI-forordningen (også kendt som AI Act) og blev godkendt af EU-parlamentet den 13. marts 2024. Den forventes endeligt vedtaget inden for ganske kort tid. Selvom forordningen vil medføre nye krav og risiko for bøder for de virksomheder, der bliver omfattet, er der efter vores opfattelse også grund til at hilse AI-forordningen velkommen - måske ligefrem holde af den? Her præsenterer vi derfor seks grunde til også at tage positivt imod AI-forordningen.

1. En anledning til at skabe overblik, struktur og retning

Mange virksomheder har ventet på AI-forordningen, før de for alvor ville gå i gang med deres risikostyring og governance i relation til AI. I vores rådgivning lægger vi vægt på, at AI har andre dimensioner end dem, forordningen regulerer. Jeres risikostyring og governance bør omfatte andet og mere end forordningen – og bør ret beset være startet allerede, hvis I anvender AI. Men nu er der altså for mange virksomheder ingen vej udenom.

AI-forordningen kommer, og hvis man ikke allerede er i gang, er det en oplagt anledning til at få AI på ledelsens agenda, skabt overblik og fastlagt effektive governancestrukturer omkring sin udvikling og anvendelse af AI. Det er der grund til at holde af, fordi tiltag som dét ikke kun er med til at sikre compliance, men også understøtter virksomhedens forretningsmæssige mål og strategi med teknologianvendelse.

...

2. Fælles minimumskrav giver noget at navigere efter og sikrer et ens sæt spilleregler

AI er en teknologi, som rejser spørgsmål fra et samfundsmæssigt perspektiv – hvordan bruger vi teknologien på en måde, som gør gavn og ikke skade? Mange virksomheder har været det ansvar bevidste og arbejder allerede aktivt med at tilgå AI på en ansvarlig måde. Men det er også vores indtryk, at mange virksomheder har fundet det vanskeligt at navigere imellem de mange "soft-law"-retningslinjer, anbefalinger, værktøjer og best practices, der er blevet udviklet fra forskellig side.

Selvom der fortsat vil være en grad af selvregulering og behov for at orientere sig mod best practice inden for sin branche, er AI-forordningen med til at tydeliggøre, hvad man fra lovgiver anser for særligt risikabelt, og fastlægge fælles minimumskrav, som alle skal overholde. Det er der grund til at holde af, fordi det giver virksomheder noget sikkert at navigere efter og fastlægger et ens sæt spilleregler for de virksomheder, som vil levere eller anvende AI inden for EU.

...

3. Fordeler ansvaret i værdikæden

AI-forordningen er kendetegnet ved at regulere hele værdikæden – både leverandørerne, som udvikler og sender AI på markedet, og kunderne, som tager AI i anvendelse og integrerer det i processer, produkter og services. Reguleringen er dog differentieret, så kravene varierer afhængig af ens rolle i værdikæden. Det er leverandørerne, der rammes af de strengeste krav, og her må glæden ligge i, at konkurrenterne også skal opfylde kravene, hvis de vil levere produkter i EU.

For kunderne vil der også være nye krav at forholde sig til, men de kan glæde sig over, at forordningen har fastlagt, at det tungeste ansvar ligger hos leverandørerne. For alle led i kæden kan det dog opfattes som positivt, at AI-forordningen er med til at fastlægge en klar ansvarsfordeling – hvem der skal tage ansvar for hvad – om end det i praksis stadig godt kan blive en udfordring at definere præcist, hvem der har hvilken rolle under forordningen, især i komplekse værdikæder.

...

4. Du kan bruge det, du allerede har lært om compliance

En del virksomheder oplevede GDPR-reglerne som en stor byrde, da de trådte i kraft og satte langt større fokus på beskyttelse af persondata end tidligere, og ramte meget bredt. AI-forordningen vil dog for langt de fleste ikke have samme påvirkning som GDPR – især ikke hvis man kommer tidligt i gang. Der vil være nye krav at forholde sig til for de virksomheder, som bliver omfattet - og for nogle flere end andre - men det er en væsentlig pointe, at forordningen først og fremmest har til formål at regulere bestemte anvendelser af AI med særligt høj risiko.

Anvender man ikke AI inden for de kategorier, vil man være underlagt mere begrænsede krav eller slet ikke være omfattet af forordningens krav. Alle virksomheder vil selvfølgelig have behov for at vurdere, i hvilket omfang de bliver omfattet af forordningen – og bør sikre governancestrukturer og processer for at lave løbende vurderinger – men for mange vil resultatet af vurderingerne være, at der ikke er behov for omfattende ændringer eller væsentlige nye tiltag, som mange oplevede det med GDPR. I det omfang der er behov for tiltag, vil nogle erfaringer fra det at arbejde struktureret med compliance med eksempelsvis GDPR kunne udnyttes på en konstruktiv måde i den proces. Alt det gode og grundige GDPR-arbejde, der er lavet, kommer desuden til nytte, hvis virksomheden skal bruge persondata i AI-løsninger.

...

5. Har (også) til formål at understøtte innovationen

Et nok lidt overset perspektiv på AI-forordningen er, at den også har til formål at understøtte innovation og udbredelsen af AI. EU's mål med forordningen er ikke at begrænse anvendelsen af AI men at beskytte EU's borgere og skabe tillid og klare rammer omkring teknologien. Det kan altid diskuteres, om den balance er ramt rigtigt, og især for de virksomheder, som bliver underlagt de strengeste krav, kan det – foruden oprettelsen af sandkasser til at teste AI-løsninger og visse regler, som skal lette byrden for mindre virksomheder – være noget vanskeligt at få øje på de innovationsfremmende tiltag i forordningen. Man kan dog have lov at håbe, at en samlet regulering med fælles krav på tværs af EU kan være med til at skubbe i den retning, som EU ønsker og håber – nemlig at skabe tillid omkring teknologien, som i sidste ende også kan være til gavn for erhvervslivet.

Desuden skal forordningen ses i sammenhæng med en række andre reguleringer fra EU, som har til formål at gøre mere data tilgængeligt i EU, netop med henblik på udvikling af AI-løsninger. Et eksempel er den netop vedtagne dataforordning.

...

6. Det er også for din skyld

AI-forordningen er i sidste ende lavet for at beskytte EU's borgere mod skadelige virkninger af AI. Forordningen er med andre ord også til for dig og for at beskytte dig som privatperson uden for din virksomhed.

Uanset om du er positivt indstillet eller er mere skeptisk, så bliver forordningen en realitet. Tag imod den, og brug anledningen til at komme godt og tidligt i gang. Ledelsen skal på banen og tage stilling til AI, og virksomheder der bruger AI bør få hul på en god AI governance. Og så er de juridisk perspektiver langt bredere end AI-forordningen - husk også beskyttelse af IP-rettigheder, GDPR og gode indkøbsprocesser.

...

Ræk ud til os, hvis du vil drøfte AI i din virksomhed.

Podcast om kunstig intelligens: en verden af muligheder og et hav af juridiske spørgsmål

Hvem ejer egentlig kunstig intelligens og det, der bliver produceret? Som en del af vores podcastserie om startup & venture har advokaterne Amalie Paludan og Lasse Vibjerg været i studiet for at tale om et af tidens hotteste emner, kunstig intelligens. Lasse taler om de udfordringer og risici, kunstig intelligens medfører, hvem der har ansvaret for AI-drevne produkter, og hvilke overvejelser du blandt andet skal være opmærksom på, når du arbejder med kunstig intelligens. Udgivet 6. juni 2023..