Nyhed

VL Døgnet 2019: Verdensmålene LIVE!

I dag emmer FN Byen af ambitioner. Ambitioner for klimaet, for vækst, for udvikling – for fremtiden. Det er nemlig i disse timer, at markante stemmer fra både dansk og udenlandsk erhvervsliv mødes til årets VL Døgn for at finde ud af, hvordan verdensmålene er god forretning.

Igen i år er Kromann Reumert med som sponsor af VL Døgnet. Et arrangement, der – gennem sit fokus på moderne ledelsesprincipper – har til formål at bidrage til økonomisk fremgang, sociale fremskridt og højnede levevilkår i Danmark. Mål, der i sig selv lægger sig tæt op ad dette års tema, FN's Verdensmål.

VL-årstemaet: FN's Verdensmål som konkurrenceparameter

I løbet af dagen vil prominente talere fra dansk og udenlandsk erhvervsliv komme med deres bud på, hvordan virksomhedsledere bedst muligt kan arbejde med opgaven om at nå Verdensmålene i 2030.

Som inspiration vil VL Døgnets 12 intense timer blandt andet byde på debatter om strategi, branding, verdensmålenes økonomiske betydning og om fremtidens nye partnerskaber og ansvar.

Læs mere om VL Døgnet 2019.

Kromann Reumerts arbejde med CSR

Som virksomhed har vi et stort ansvar for at bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden. Derfor arbejder vi i Kromann Reumert fokuseret med CSR. Vi har været medlem af FN's Global Compact siden 2008, og vi anvender Global Compact og de 17 Verdensmål som rettesnor for vores arbejde med CSR.

Fokus for vores CSR-arbejde er børn, unge og uddannelse, og vi indgår pro bono-samarbejder, der er med til at gøre en positiv forskel herfor. Derudover har vi de seneste år indgået partnerskaber med fokus på entreprenørskab og bæredygtige løsninger – senest har vi indgået et partnerskab med HelloScience med fokus på de 17 Verdensmål. Du kan læse mere om vores CSR- og pro bono-arbejde under afsnittet 'Citizenship' i vores årsberetning, der udkom tidligere på året.

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

  • Afskaf fattigdom
  • Stop sult
  • Sundhed og trivsel
  • Kvalitetsuddannelse
  • Ligestilling mellem kønnene 
  • Rent vand og sanitet
  • Bæredygtig energi
  • Anstændige jobs og økonomisk vækst
  • Industri, innovation og infrastruktur
  • Mindre ulighed
  • Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Ansvarligt forbrug og produktion
  • Klimaindsats
  • Livets i havet
  • Livet på land
  • Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  • Partnerskaber for handling.
VL Døgnet 2019_1
VL Døgnet 2019_2

 

VL Døgnet 2019_3

Kontakt

Arne Møllin Ottosen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 66
Mob. +45 20 19 74 62