Nyhed

Senior Associate, advokat Homa Rahbar Pakdel udnævnt til Berlingske Talent 100

Lørdag den 16. marts 2024 blev Berlingskes traditionsrige "Talent 100"-liste offentliggjort. Her fremhæves 100 unge talenter med potentialet og ambitionen om at nå til tops indenfor dansk erhvervsliv, og Senior Associate, advokat Homa Rahbar Pakdel er blandt de udvalgte. 

Homa Talent 100 2024

31-årige Homa er senioradvokat i vores afdeling for Insolvens og Rekonstruktion, hvor hun gennem de seneste mange år har hun specialiseret sig inden for feltet. Hun har stor erfaring med konkurs- og rekonstruktionsbehandling af både større og mindre virksomheder inden for forskellige brancher, herunder gennemførelse af salgsprocesser og virksomhedsoverdragelser af nødlidende virksomheder.   

Med et kommercielt og praktisk mindset koblet med skarpe juridiske evner, sikrer hun værdifuld rådgivning for vores klienter, og håndterer store og komplekse sager med en løsningsorienteret tilgang. 

Homa er ikke mindst en dygtig advokat, men også en modig og inspirerende rollemodel, der har sat fokus på diversitet og inklusion, i en branche, der har, og fortsat skal have, fokus på disse værdier, ligesom hun er en stærk mentor og leder for den yngre generation af advokater.  

Homas nærmeste leder, partner Teis Gullitz-Wormslev, fortæller om Homa: 

”Homa er en dygtig jurist og ikke mindst kvik, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at vi kun skal tale om en løsning én gang. På næste sag så er alt det, som Homa har lært på den forrige sag, implementeret til UG. Det gør, at Homa hurtigt har udviklet sig fagligt og kommercielt og som leder er det en fornøjelse hele tiden at kunne lægge nye ting på. Derudover har jeg altid sat pris på Homa som person og kollega og synes, at det er både spændende - og har stor værdi for vores team - at Homa har en anden baggrund." 

Artikel fra Berlingske (bag betalingsmur): Se listen: Her er de største talenter i dansk erhvervsliv 2024

Juridiske specialer

Kontakt

Homa Rahbar Pakdel
Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 44 79
Mob. +45 51 38 15 48