Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget
Misligholdte lån, også kaldet Non-Performing Loans (NPLs) har over det seneste år været genstand for en række lovgivningsmæssige initiativer fra EU's side med baggrund i Rådets NPL-handlingsplan fra 2017. Den 21. november 2023 blev lov om kreditservicevirksomhed og kreditkøbere vedtaget. Loven træder i kraft den 30. december 2023 og indfører et helt nyt regelsæt for kreditinstitutters overdragelse af misligholdte kreditaftaler af væsentlig relevans for alle nuværende og fremtidige aktører på dette marked.
Etablering af et sekundært marked for misligholdte kreditaftaler
Formålet med loven er at fremme udviklingen af et sekundært marked for misligholdte kreditaftaler. Loven sigter efter at gøre det nemmere for kreditinstitutter at overdrage en misligholdt kreditaftale til en kreditkøber med henblik på inddrivelse heraf gennem en kreditservicevirksomhed.
En misligholdt kreditaftale definereres som en kreditaftale (eksempelvis lån), der er klassificeret som en misligholdt eksponering i overensstemmelse med artikel 47a i CRR-forordningen. Eksponeringen betragtes som misligholdt, når eksponeringen enten (i) anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, (ii) det anses for usandsynligt at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser, eller (iii) låntageren i over 90 dage har været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse.
Begreberne kreditservicevirksomhed og kreditkøbere
Loven definerer en kreditkøber som enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber et kreditinstituts misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.
Loven definerer en kreditservicevirksomhed som en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers (kreditinstitut eller kreditkøber) rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter oplistet nedenfor.
Kreditkøbere vil fortsat ikke være underlagt særkilt regulering
Kreditkøbere af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af kreditinstitutter, er ikke i dag særskilt reguleret i dansk ret. Sådan vil det fortsat være for kreditkøbere. Dog omfattes kreditkøbere af en række af reglerne i loven, for eksempel god skik-reglerne (se nærmere nedenfor i afsnittet "God skik").
En kreditkøber, der selv søger at inddrive købte misligholdte kreditaftaler, vil være at betragte som både kreditkøber og kreditservicevirksomhed og vil derfor skulle ansøge om tilladelse til kreditservicevirksomhed.
Kreditservicevirksomheder undtages fra inkassolovgivningen
Virksomheder, der i dag yder kreditservicering af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af kreditinstitutter, er omfattet af inkassolovgivningen. Fremover vil kreditservicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter ikke længere være omfattet af lov om inkassovirksomhed. For virksomheder der har autorisation til at udøve inkassovirksomhed gælder særlige overgangsregler, herunder mulighed for at "overflytte" sin autorisation til at udøve inkassovirksomhed til at blive kreditservicevirksomhed.
Pligt til videregivelse af nødvendige oplysninger til kreditkøbere
Loven bestemmer at et kreditinstitut skal give en potentiel kreditkøber de "nødvendige oplysninger" om kreditinstituttets rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den misligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelse. Loven foreskriver ikke hvilken information eller dokumentation, der udgør "nødvendige oplysninger", men pålægger altså kreditinstituttet en pligt til at give kreditkøberen sådanne "nødvendige oplysninger" i forbindelse med en overdragelse eller potentiel overdragelse af misligholdte kreditaftaler. Det er værd at bemærke, at videregivelsen af de "nødvendige oplysninger" skal ske til potentielle købere, således at kreditinstituttet får mulighed for at konkurrenceudsætte overdragelsen af de misligholdte kreditaftaler.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres følgende om klassificeringen af "nødvendige oplysninger":
Kommissionens delegerede forordning 2023/2083 fastsætter i tillæg detaljerede regler for hvilken information kreditinstitutter skal give potentielle kreditkøbere i forbindelse med kreditinstitutters overdragelse af misligholdte kreditaftaler, der besiddes i det relevante kreditinstituts anlægsbeholdning snarere end i deres handelsbeholdning.
Undtagelse til § 117 i lov om finansiel virksomhed
Tavshedspligten i FIL § 117 - også kendt som videregivelsesreglerne - vil fremover ikke finde anvendelse på kreditinstitutters videregivelse af fortrolige oplysninger, der sker i forbindelse med overdragelse af en misligholdt kreditaftale til en kreditkøber i henhold til loven.
God skik
Både kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom. Derudover bestemmer loven, at kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal (i) give oplysninger til låntagere, som ikke er vildledende, uklare eller forkerte, (ii) respektere og beskytte låntagernes ret til personoplysninger og privatliv, og (iii) kommunikere med låntagere på en måde, der ikke udgør chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning.
Dernæst skal låntageren i en skriftlig meddelelse, i god tid forud for den første inddrivelse af gælden oplyses om en række forhold, blandt andet om identifikation af og kontaktoplysninger for kreditkøberen og kreditservicevirksomheden, oplysninger om skyldigt beløb på tidspunktet for meddelelsen mv.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft 30. december 2023.
Hvilken betydning får lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere for markedsaktørerne?
I Danmark har der ikke været tradition for, at kreditinstitutter har frasolgt misligholdte kreditaftaler (herunder NPLs) i større omfang. Efter finanskrisen frasolgte Finansiel Stabilitet en række porteføljer med misligholdte lån, som var overtaget fra afviklede pengeinstitutter, men herudover har vi ikke set større aktivitet på dette område. Særligt tavshedspligten i FIL § 117 har begrænset de praktiske muligheder og dermed interessen for kreditinstitutters frasalg af misligholdte kreditaftaler.
Lovgiver har, ved lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere fjernet den for markedsaktørerne væsentligste hindring, tavshedspligtreglen i FIL § 117, og i tillæg pålagt kreditinstituttet at afgive alle nødvendige oplysninger vedrørende de misligholdte kreditaftaler ved frasalg heraf. Dette sker i kombination med, at det på baggrund af reglerne i CRR-forordningen om minimumsdækning for misligholdte eksponeringer (NPE-bagstopperen), er blevet langt dyrere på kapitalgrundlagssiden for kreditinstitutterne at have misligholdte kreditaftaler på bøgerne. Derfor forventer vi, at der vil ske mere på dette område i 2024 efter ikrafttrædelsen af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Vi følger udviklingen tæt.
Vores rådgivning
Vores afdelinger for Bank og Finansiering, Insolvens og Rekonstruktion samt Finansial Services har stor erfaring med håndtering og køb/salg af misligholdte kreditaftaler (herunder NPLs) og rådgiver om alle forhold og aspekter i relation hertil, herunder om reglerne i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Hvis du har spørgsmål til nyhedsbrevet eller til reguleringen i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er du velkommen til at kontakte os.