Nyhed

Kromann Reumert på Folkemødet 2018

Kromann Reumert deltager, traditionen tro, på årets Folkemøde på Bornholm. I år inviterer vi til debat om, hvorvidt Danmark har brug for et FBI, og vi debatterer også den danske arbejdsmarkedsmodel. Derudover kan du møde et stærkt hold af vores partnere til forskellige arrangementer og debatter.

Igen i år har Kromann Reumert, i samarbejde med Danske Advokater, arrangeret debatter, som finder sted i Røgeriets Debattelt ved siden af Allinge Røgeri.

Har Danmark brug for et FBI?

Fredag den 15. juni kl. 10.30 afholder vi i Røgeriets Debattelt arrangementet Har Danmark brug for et FBI? – Hvordan bekæmpes kompliceret kriminalitet, og skal der åbnes for mere privat retshåndhævelse?Her tager partner Hans Jakob Folker en snak med formand for DJØF og direktør i Beredsskabsstyrelsen Henning Thiesen, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og underdirektør i DI Kim Haggren.

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Partner Jens Lund Mosbek inviterer fredag den 15. juni kl. 13.30 til debat i Røgeriets Debattelt om den danske arbejdsmarkedsmodel. Her debatterer han, sammen med næstformand i LO Ejner K. Holst, Formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, og Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri, om den danske arbejdsmarkedsmodel er fremtidens europæiske løsning eller en døende patient.

Vores team på Folkemødet

Ud over Hans Jakob Folker og Jens Lund Mosbek, deltager partnerne Martin Dahl Pedersen, Tina Brøgger Sørensen, Marianne Philip, Jeppe Lefevre Olsen og Christian Lundgren også på Folkemødet.

Du kan nedenfor se, hvilke forskellige debatter og arrangementer, som vores partnere deltager i.

Skal vi have et sagkyndigt nævn for arkitekter og designere?

Arkitektur og design er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder. Men det er de færreste arkitekter og designere, der har råd til at føre retssager. Derfor giver de fleste op på forhånd, når nogen krænker deres rettigheder. I de andre nordiske lande, derimod, kører sagerne ved sagkyndige nævn, der er langt billigere og langt hurtigere end domstolene. Hvorfor gør vi ikke sådan i Danmark?

Debatten Skal vi have et sagkyndigt nævn for arkitekter og designere? er arrangeret af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og foregår torsdag den 14. juni kl. 17.30-18.30. Partner Martin Dahl Pedersen deltager som moderator i debatten.

Digitalisering og beskyttelse af den enkeltes privatliv

Hvordan forenes fordelene ved digitalisering med demokratiske rettigheder? Debatten, Digitalisering og beskyttelse af den enkeltes privatliv, arrangeres af Kommunernes Landsforening og foregår fredag den 15. juni kl. 12. Partner Tina Brøgger Sørensen deltager i debatten.

God fondsledelse i Danmark – dens betydning og udvikling

Hvilken rolle spiller erhvervsdrivende fonde for Danmark, og hvilke konkrete elementer af god fondsledelse er mest relevante for fondsbestyrelserne at være opmærksomme på?

I debatten God fondsledelse i Danmark – dens betydning og udvikling er partner Marianne Philip moderator. Debatten arrangeres af Carlsbergfamilien, Bestyrelsesforeningen, Dansk Industri og Komitéen for God Fondsledelse og finder sted fredag den 15. juni kl. 12.

Vi ser frem til nogle spændende debatter og gode diskussioner på Folkemødet 2018.

Kontakt

Hans Jakob Folker
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 23
Mob. +45 61 61 30 09
Jens Lund Mosbek
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 81
Mob. +45 23 64 60 60
Martin Dahl Pedersen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 88
Mob. +45 24 86 00 17